Culottesteg i ovn med ristede nødder og boghvederisotto

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Culottesteg i ovn med ristede nødder og boghvederisotto

  • 1 t. 15 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Culottesteg i ovn
  • 1 ANTONIUS® skinkeculotte, ca. 650 g
  • Salt og peber
  • 2 tsk. smør
  • 40 g hasselnødder
Boghvederisotto
  • 6 skalotteløg, ca. 250 g
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. olivenolie
  • 350 g hel boghvede, ca. 4,5 dl
  • 4 dl æblemost
  • 4 dl vand
  • 1 kvist timian
  • 1,5 bouillonterning
  • 0,5 bundt dild
  • 30 g revet parmesanost
  • 1 citron
Grillet aubergine
  • 2 auberginer, ca. 500 g
Hvidløgsolie
  • 2 fed hvidløg
  • 0,25 dl olivenolie
  • 2 spsk. tahin (sesampasta)
Print opskrift

Herunder finder du opskriften på hvordan, du laver culottesteg i ovn. Det kan være en god idé, at bruge et ildfast fad og sætte stegen i en kold ovn.

Culottestegen drysses med ristede hasselnødder og hertil serveres boghvederisotte og grillede auberginer med hvidløgsolie. Velbekomme.

 


Fremgangsmåde

Culottesteg i ovn
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Varm smør på en pande ved god varme. Smørret skal være brunet af og gyldent. Brun culottestegen på alle sider, 4-5 minutter i alt og læg den i et ovnfast fad.

Sæt fadet i en kold ovn, tænd på 160 °C og steg i 50-60 minutter. Bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 62-65 °C.

Rist hasselnødder i stegesmørret i ca. 2 minutter. Rør godt rundt undervejs, så nødderne ikke bliver brændte. Tag nødderne af panden og læg dem på et stykke køkkenrulle. Hak nødderne groft.

Boghvederisotto
Pil skalotteløg og hvidløg og hak det fint. Varm olie i en tykbundet gryde ved god varme. Svits de hakkede løg i et par minutter, de må ikke blive brune.

Tilsæt boghvedekerner og rist yderligere et par minutter.

Tilsæt æblemost, vand, timian og bouillonterning og rør godt rundt. Kog risottoen i ca. 20 minutter ved svag varme. Rør i den undervejs og tilsæt evt. mere væde.

Skyl og hak dild. Riv parmesanost og riv skal af citron. Gem det til pynt på boghvederisottoen.

Grillet aubergine
Skyl auberginer og skær dem i skiver på ca. ½ cm. Drys med lidt salt og lad dem trække mens du laver hvidløgsolien.

Hvidløgsolie
Pil og hak hvidløg. Pres saften af citronen. Kom hvidløg og olie i en lille gryde og varm det ved god varme.

Hvidløgene må ikke blive for mørke, så bliver de bitre. Tag hvidløgsolien af varmen og tilsæt tahin og citronsaft.

Pisk hvidløgsolien sammen og smag til med salt.

Pensl auberginerne med hvidløgsolien. Grill dem 2-3 minutter på hver side på en grillpande. Hvis du ikke har en grillpande, kan du bruge en almindelig pande.

Skær culotten i skiver fra det lave hjørne.


Tips

I stedet for boghvede kan du bruge perlebyg, perlespelt eller andre kerner.

I stedet for almindelige skalotteløg kan du bruge bananskalotteløg, de er nemmere at pille.

ANTONIUS® Skinkeculotte

ANTONIUS® skinkeculotte

Af dansk gris. Ridset og tilsat lage

Culotte skæres af yderlår fra skinken. Det magre og reelle kød skal tilberedes nænsomt. Den bedste spiseoplevelse fås, når culotten er svagt rosa i midten ved servering. Rester fra culotte er velegnet til skivet pålæg.

Tilberedning:
Ovn: Læg kødet på en rist og steg det i en forvarmet ovn ved 200 °C i ca. 40-55 min. til en centrumtemperatur på 65 °C.

Lad stegen hvile i ca. 5 min. før servering.

Grill: Steg kødet ved indirekte varme i ca. 40-50 min. til en centrumtemperatur på 65 °C.

Lad stegen hvile i ca. 5 min. før servering.

Inspiration

Herregårdskoteletter med ærtepuré og grøn salat

Boller i karry med perlebyg

Persillerodssuppe med ingefærstegte minutstrimler