
Julemedister med lun julesalat
- 40 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 600-800 g ANTONIUS® julemedister
- 1 lille hokaido græskar
- 2 fed knust hvidløg
- 80 g svesker
- 100 g rosenkålsblade
- 150 g grønkålsblade
- 100 g hele mandler uden hinde
- 2 røde æbler
- 1 spsk. friske timianblade
- God olivenolie
- God tyttebærkompot
- Rustikt surdejsbrød
Sådan tilbereder du retten
Tænd ovnen ved 180 °C. Skær græskarret i grove tern. Vend stykkerne med hvidløg, olivenolie, salt og peber. Kom blandingen i en bradepande og bag græskarstykkerne gyldne og møre i ovnen i ca. 20-25 minutter.
Steg imens julemedisteren på en pande efter instrukserne på pakken.
Varm en anden pande med lidt god olivenolie. Skær sveskerne i halve og æblerne i mundrette både. Bland dem med rosenkålsblade, grønkålsblade i mundrette stykker og mandler. Svits blandingen under omrøring i ca. 5 minutter indtil grøntsagerne er møre, men med lidt bid. Tilsæt timian og smag til med salt og peber.
Tag græskarstykkerne ud af ovnen og kom kålblandingen ned i bradepanden. Vend nænsomt og servér sammen med stykker af sprødstegt medister, tyttebærkompot og lækkert friskbagt surdejsbrød.
Tips
Du kan erstatte sveskerne med tørrede abrikoser.