KØDBOLLER I PROVENCALSK SAUCEMED SALAT ”UMAMI ART” OG VINAIGRETTE

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

KØDBOLLER I PROVENCALSK SAUCEMED SALAT ”UMAMI ART” OG VINAIGRETTE

  • 1 t. 25 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Kødboller
  • 2 stk. Kartofler
  • 2 skiver Toastbrød
  • 0,5 dl. Mælk
  • 2 stk. Æg
  • 600 g ANTONIUS® hakkekød 9-15% fedt af dansk gris
  • 1 stk. Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • 0,5 dl. Fløde
  • 50 g Parmesanost
  • 2 spsk. Ekstra jomfru olivenolie
Provencalsk sauce
  • 2 dl. Rødvin
  • 2 ds. Flåede tomater
  • 1 dl. Soltørrede tomater
  • 1 stk. Løg
  • 1 stk. Rød chili
  • 2 fed Hvidløg
  • 0,5 tsk. Salt
  • 4 knsp. Peber
  • 0,5 bdt. Frisk basilikum
Vinaigrette til salaten
  • 1 dl. Frugteddike
  • 1,5 dl. Ekstra jomfru olivenolie
  • 1 spsk. Honning
  • 0,5 fed Hvidløg
  • 0,5 stk. Skalotteløg
  • 1 tsk. Grov sennep
  • 4 knsp. Sort peber
  • 1 knsp. Stødt fennikelpulver
  • 0,25 tsk. Havsalt
Salat "Umami Art"
  • 0,5 stk. Hvidkål
  • 1 stk. Fennikel
  • 100 g Melon
  • 1 spsk. Mynte
  • 100 g Bacon i tern
Pynt
  • 1 spsk. Ekstra jomfru olivenolie
  • 4 knsp. Peber
  • 1 bdt. Friske, blandede krydderurter
  • 4 spsk. Mynte
  • 1 stk. Forårsløg
Print opskrift

Fremgangsmåde

Kødboller
Kog og riv 2 kartofler, og sæt til side.
Kom toastbrødet, uden skorper og skåret i tern, i en skål, og overhæld med mælk. Lad hvile 5 minutter, og pisk herefter æggene i. Skræl og skær løget i fine tern. Riv hvidløg og parmesanost. Tilsæt alle ingredienser, undtagen jomfruolivenolien, og rør til en sej og fast fars. Sæt på køl min. 30 minutter inden stegning eller eventuelt kogning.
Form bollerne i hånden eller med en iskugle-ske eller lignende. Steg bollerne på en pande, i olivenolie, på alle sider.

Provencalsk sauce
Hæld vin på, når kødbollerne har stegeskorpe, og lad småsimre i et par minutter. Tilsæt tomater, løg og chili i fine tern og revet hvidløg, og smag til med salt og peber. Tilsæt hakket basilikum, og kom i et ildfast fad under stanniol, og sæt kødbollerne og saucen i ovnen ved 175°C i 20 minutter. Pynt med krydderurter og god olivenolie.

Vinaigrette til salaten
Riv hvidløget og skær skalotteløg i tern. Pisk vinaigretten godt sammen, og smag til med salt og peber.

Salat ”Umami Art”
Skær hvidkål, fennikel i tynde, fine strimler. Skær melon i tern og uden sten. Hak mynte. Steg bacon i tern sprødt. Vend alle ingredienser sammen i en skål, og bland godt med vinaigretten. Servér indenfor 20 minutter.

Anret kødbollerne i provencalsk sauce på et fad, og servér salaten ved siden af. Pynt med jomfruolivenolie, groft kværnet peber, friske krydderurter, mynteblade og forårsløg skåret i tynde ringe.

Servér eventuelt kogte ris eller godt brød til.