
Skinkeflank med “moderne” Cæsarsalat og sprøde bolchebeder
- 40 min.
- 4 personer
Ingredienser
Dressing- 1 fed hvidløg
- 1 æg
- 1 tsk. dijonsennep
- 1 spsk. citronsaft
- 1 spsk. kapers
- 1 dl revet pecorino
- 1 ½ dl rapsolie
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. peber
- Rødbeder
- Flagesalt
- Purløg
- Olivenolie
- Hjertesalat
- Bolchebeder
- Radicchio salat
- 2 skiver rugbrød
- Olivenolie
- Timian
- Salt
- Peber
Sådan tilbereder du retten
Skinkeflank
Kom skinkeflank sweet BBQ på grillen. Grill i ca. 20-30 minutter til centrumtemperaturen er ca. 68 °C.
Lad hvile og skær derefter kødet i skrå skiver tværs af kødfibrene.
Dressing
Skræl og riv hvidløget. Slå ægget ud i en lille høj fladbundet skål.
Tilsæt hvidløg, sennep, citronsaft, kapers, pecorino og til sidst olie. Blend med stavblender og smag til med salt.
Tilbehør
Kom rødbederne med skræl i en gryde med vand og salt i ca. 20 minutter. Hak purløg fint. Kom rødbederne sammen med purløg og olivenolie. Grill hjertesalaten og lad den sode let.
Skræl og skær bolchebeder tyndt med et mandolinjern.
Croutoner
Sæt ovnen til 200 °C varmluft. Riv rugbrødet i små croutoner og bland med olivenolie, finthakket hvidløg, tørret timian, peber og salt.
Spred det ud på en bageplade med bagepapir og bag det i ovnen i ca. 15 minutter, eller indtil de er sprøde.
Servering
Bland hjertesalat, revet radicchiosalat og cæsardressing sammen.
Bland rødbederne med hakket purløg, salt og olivenolie. Top med den grillede skinkeflanke, bolchebeder og rugbrødscroutoner.