
Sprøde mini-schnitzler i wraps med rødbede “tzatziki”og sprøde salater
- 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 8-12 stk. ANTONIUS® mini-schnitzler
- Rapsolie til stegning
- 250 g rødbede
- 4-5 spsk. græsk yoghurt 10%
- 2 fed knust hvidløg
- 100 g gulerod
- 2 gode håndfulde babyspinat, skyllet
- 100 g sukkerærter
- Fuldkornswraps
- Salt og peber
Sådan tilbereder du retten
Varm en passende mængde rapsolie i en pande og steg minischnitzlerne gyldne og sprøde på begge sider. Smag til med salt og peber.
Riv rødbederne groft og vend dem sammen med yoghurt og hvidløg. Smag til med salt og peber.
Skær schnitzlerne i 2-3 stykker hver og fordel dem ud på dine wraps.
Snit gulerødderne i meget tynde strimler. Fordel grøntsagerne og rødbede tzatziki på schnitzelstykkerne og rul dem stramt.
Trim evt. enderne og skær dem i 4 stykker hver, så de kan stå oprejst på et fad.
Hold rullerne samlet med et lille bambusspyd.
Tips
For et børnevenligt alternativ kan du servere de sprødstegte minischnitzler med god kartoffelmos, forskellige tynde grøntsagsstave og små cherrytomater.