STEGEFLÆSK MED JORDSKOKKEKOMPOTMED KARRYMARINADE OG ÆBLER

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

STEGEFLÆSK MED JORDSKOKKEKOMPOTMED KARRYMARINADE OG ÆBLER

  • 1 t. 35 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Jordskokkekompot
  • 12 stk. Jordskokker
  • 2 stk. Æbler
  • 1 stk. Skalotteløg
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 dl. Æblejuice
  • 0,25 bdt. Estragon
  • 50 g Saltet smør
  • 2 spsk. Ekstra jomfru olivenolie
Karrymarinade
  • 2 spsk. Karrypulver
  • 1 spsk. Vindruekerneolie
  • 1 spsk. Sukker
  • 1 dl. Æblesaft
  • 0,5 dl. Citronsaft
  • 1 tsk. Maizena
  • 0,5 dl. Ekstra jomfru olivenolie
  • 0,25 tsk. Bordsalt
  • 2 knsp. Peber
Stegeflæsk
  • 800 g ANTONIUS® flæsk i skiver af dansk gris
  • 1 tsk. Salt
  • 4 knsp. Peber
Pynt
  • 0,25 bdt. Estragon
  • 1 stk. Æble i skiver
Print opskrift

Fremgangsmåde

Jordskokkekompot
Skær de skrællede jordskokker og æblerne uden kernehus i grove tern på 1 x 1 cm. Kom dem i et ildfast fad med pillet og finthakket skalotteløg, revet eller presset hvidløg, æblejuice, skyllet og hakket estragon, smør og olivenolie. Dæk fadet med stanniol, og sæt det i en forvarmet ovn ved 175°C i ca. 30 minutter, indtil alt er mørt. Tag fadet ud, mos det hele til en grov kompot med en gaffel eller piskeris, og smag til med salt og peber. Form som et stort æg, eller efter eget ønske, på tallerkenen, og læg rå æbleskiver ovenpå.

Karrymarinade
Kom karry i en gryde sammen med vindruekerneolie, og rist det ’let af’. Tilsæt de øvrige ingredienser til marinaden, undtagen jomfruolivenolie, og lad småsimre 5 minutter.
Tag gryden fra varmen, og afkøl i ca. 5 – 10 minutter. Pisk jomfruolivenolien i under kraftig piskning, til det bliver til en tyk masse, og smag til med salt og peber. Anret karrymarinaden på tallerkenen med en sprøjtepose eller en ske, og pynt med estragon.

Stegeflæsk
Krydr flæsket godt, og bank det evt. lidt ud, hvis det er tykke skiver. Læg skiverne på en ovnrist med en bageplade under, som fedtet kan dryppe ned i under stegningen. Sæt flæsket i ovnen, og steg det ved 180°C i 10-15 minutter, indtil det er let sprødt og gyldent. Læg kødet på den ene side af tallerkenen.