Familien Bjerre: Nytænkning og stolthed

Mød Mette og Morten

I Sørvad i Vestjylland ligger gården Gl. Refning, som drives af landmandsfamilien bestående af Mette og Morten Bjerre, børnene Mads og Marie, hunden Charlie – og en besætning på 1.150 ANTONIUS® søer, som årligt producerer 34.000 smågrise. Gården har 550 hektar jord. Her dyrkes en stor del af grisenes foder på en nænsom måde med pløjefri såning. En god håndfuld dedikerede danske ansatte og to elever hjælper til på gården alt efter sæson og arbejdsmængden.

Tradition og nytænkning

Morten er født ind i at være landmand. Faktisk voksede Morten op på Gl. Refning, som han overtog driften af i 2003. Mortens speciale er planteavl, og han arbejder efter at bearbejde jorden til et absolut minimum med såkaldt stribe-såning. Mette styrer til gengæld grisestalden, for igennem sit tidligere arbejde med kvæg og Frilandsgrise, havde hun lyst til at nytænke, hvordan de skulle holde grise i fremtiden. I foråret 2003 gik Mette og Morten derfor i gang med at modernisere og ombygge gården og ikke mindst staldanlægget, og i 2009 begyndte arbejdet med 100% fokus på ANTONIUS®. Et arbejde, som Mette og Morten begge elsker og ånder for.
Som nogle af de første i Danmark valgte de, at søerne blev sluppet fri i alle staldafsnit. Bekymring fra familie, naboer og endda leverandører blev gjort til skamme, da de nye ”frie” stalde blev bygget. Nytænkningen blev en succes og førte til bedre velfærd for grisene på Gl. Refning, men siden hen også i flere andre nyere danske grisestalde.

Kun det bedste er godt nok

Det vigtigste for Mette og Morten er, at de har fuld kontrol med hele processen fra jord til bord. Alt skal være så naturligt som muligt, og grisene skal have det godt. Fra den skånsomme bearbejdning af jorden med miljøet i fokus til udvælgelsen af 100% egne avlsdyr, så sygdom holdes nede og kun gode gener og temperament avles videre. Mette og Morten har fokus på kvalitet og høj ansvarlighed, og de kan til enhver tid stå  inde for de produkter, som de producerer i mark og stald.

Stolthed og god smag 

Mette og Morten er stolte over at levere et dansk kvalitetsprodukt til forbrugerne i Danmark. De ved, at når man spiser ANTONIUS® grisekød, så støtter man både det danske landbrug og en bedre dyrevelfærd. Derfor er det heller ikke overraskende, at Mette og Mortens livret er traditionel flæskesteg serveret med brun sovs og kartofler. Morten står for at svinge gårdens gryder, og han vil gerne dele opskriften på sin Crispy Pork Burger med omverdenen:

Crispy Pork Burger á la Gl. Refning: Form en karbonade af hakket grisekød, som dobbeltpaneres i pisket æg og rasp krydret med salt og peber. Mens den steger på panden i rigeligt smør, kan man lune burgerbollerne og skære tilbehøret til i form af salat og cheddarost. Rødvin går godt til menuen, hævder Morten.

Du kan følge hverdagen hos den sympatiske og engagerede landsmandsfamilie på Facebook @GL.Refning.

Landmandsportræt:

Livet i grisebørnehaven