Nakkesteak med grillede grøntsager og urtetzaziki
- 45 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 2 stk. ANTONIUS® nakkesteak
- 1 stk. squash
- 1 stk. broccoli
- 250 g snackpebre
- 500 g kogte små kartfoler
- 1 spsk. honning
- 1 spsk. olivenolie
- 0,5 tsk. salt
- 0,5 tsk. friskkværnet sort peber
- 25 g ristede pinjekerner
- 2,5 dl græsk yoghurt
- 1 stk. agurk
- 1 fed hvidløg
- 1 stk. citron
- 1 håndfuld hakket mynte
- 1 håndfuld hakket dild
- 0,5 tsk. salt
- 0,5 tsk. sort peber
Sådan tilbereder du retten
Skær squash og broccoli i mindre stykker.
Vend squash, broccoli, de små peberfrugter og de kogte kartofler i honning, olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Kom grøntsagerne og kartoflerne på en forvarmet grill og grill indtil de er møre og har fine grillstriber.
Kom nakkesteakene på grillen og grill dem indtil de har en kernetemperatur på cirka 66-68°C.
Lad dernæst kødet hvile i 5 minutter.
Urtetzatziki:
Riv agurken fint. Pres vandet ud af den revne agurk og kom i en skål.
Bland det op med et presset fed hvidløg, revet citronskal og et par dråber citronsaft.
Smag til med hakket mynte, dild, salt og friskkværnet sort peber.
Servering:
Skær kødet i skiver og servér sammen med de grillede grøntsager og urtetzatziki.
Hæld eventuelt lidt olivenolie ovenpå tzatzikien. Pynt af med friske mynteblade, lidt dild og ristede pinjekerner.
Tips
Brug gerne dine kogte kartofler fra dagen før det er en god måde at undgå madspild.