Stegt flæsk med pære-jordskokkekompot

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Stegt flæsk med pære-jordskokkekompot

  • 1 t. 0 min.
  • 4 personer

Ingredienser

PÆRE-JORDSKOKKEKOMPOT
  • ½ kg jordskokker
  • 4 skalotteløg
  • 5 kviste timian
  • 1-2 dl vand
  • 4 pærer
  • 1 citron, u sprøjtet
  • Salt og peber
  • Evt. purløg
TILBEHØR
  • 4 skiver rugbrød, ca. 200 g
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

Læg skiverne på risten i en bradepande. Krydr med salt og peber. Sæt bradepanden øverst i en kold ovn.

Tænd ovnen på 225 °C og steg til skiverne er gyldne og sprøde. Vend dem og steg videre til de er gyldne og sprøde på den anden side.

Det tager ca. 50 minutter. Læg skiverne på køkkenrulle i ca. 1 minut.

PÆRE-JORDSKOKKEKOMPOT
Mens grisen hygger sig i ovnen: Vask jordskokkerne grundigt for jord og skær dem i grove tern. Pil skalotteløg og skær i tynde ringe.

Skyl og hak timian. Kom jordskokker, skalotteløg og timian i en gryde med vand og 1 spsk. fedt fra flæsket i ovnen. Lad det simre ved lav varme i 7-8 minutter.

Skyl pærer og del i kvarte. Fjern kernehus og skær i grove tern.

Kom pæretern i gryden og lad det simre yderligere under låg i 7-8 minutter, til pærerne bliver møre og det bliver en tæt kompot.

Skyl citron, riv skallen og pres saften.

Smag kompotten til med salt, peber, fintrevet citronskal og -saft og tag gryden af varmen.

TILBEHØR
Server pære-jordskokkompotten på en tallerken med sprødt flæsk og rugbrød. Drys lidt skyllet og hakket purløg på toppen, hvis du skal være ekstra smart.


Tips

- Rist rugbrødet, hvis du er vild med sprødhed. Læg det på en bradepande i ovnen i 5-10 minutter eller rist det på en brødrister.

- Hvis du har et kvarter i overskud, så vent med at smække flæsket i ovnen. Grisekød bliver mere mørt og saftigt, hvis det krydres med 0,5% fint salt =0,5 g pr. 100 g kød. 0,5 g svarer til 1 knivspids. Kødet skal trække i køleskabet minimum et kvarter, inden det tilberedes. Kødet skal ikke krydres yderligere med salt.