Vietnamesisk salatmed sprød schnitzel

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Vietnamesisk salatmed sprød schnitzel

  • 35 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 500 g ANTONIUS® schnitzler
  • 2 dl hvedemel
  • 1 tsk. chili pulver
  • 2 tsk. salt
  • 2 sammenpiskede æg
  • 2 dl rasp
  • 3 spsk. neutral olie
  • 30 g smør
SALAT
  • 300 g fintsnittet rødkål
  • 150 g gulerødder i stave
  • 40 g hvidløgsspirer
  • 1 stk. citrongræs, det hvide fint hakkes
  • 2 stk. avocado i skiver
  • 10 g sesamfrø ristet
  • 75 g hakkede peanuts
DRESSING
  • ½ dl sød chili sauce
  • 3 spsk. limesaft
  • 2 tsk. fiskesauce
  • 3 spsk. sesamolie
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

Klargør alle grøntsager, og ryst ingredienser sammen til dressingen i et glas med låg.

Dup skinkeschnitzler med køkkenrulle. Lav 2 flade tallerkener med rasp og hvedemel blandet med chili og salt.

Pisk æg sammen i en skål.

Varm en pande op med smør og olie. Vend skinkeschnitzler i først hvedemel, sammenpiskede æg, og til sidst rasp. Kom de panerede stykker kød på den varme pande og steg dem sprøde i 5 min på hver side. Vigtigt at pande forbliver varm, steg eventuelt kun 1 af gangen. Vendes kun 1 gang. Kom dem på et stykke køkkenrulle.

Anret i 4 store skåle, først rødkål, gulerødder, hvidløgsspirer og hakket citrongræs.

Kom kødet på et skærebræt og skær hver schnitzel i 4 -5 mindre stykker. Anret kødet på toppen af skålen sammen med skiver af ½ avocado, sesamfrø og hakkede peanuts.

Lige inden servering rystes dressingen sammen og fordeles på salaten.


Tips

Man kan også bruge grøn og rød spidskål.