
Frikadeller med havregryn - den klassiske opskrift
- 30 min.
Ingredienser
Frikadeller med havregryn- 500 g ANTONIUS® hakket grisekød eller grise- og kalvekød
- 2 løg
- 1-1,5 tsk. salt
- 0,5 tsk. peber
- 2 æg
- 2 dl havregryn
- 2 dl vand, mælk eller fx mørk øl
- 1,5 spsk. olie
Sådan tilbereder du retten
Frikadeller med havregryn
Skræl og hak løg i tern.
Bland kød godt sammen de hakkede løg, æg, havregryn og mælk. Smag til med salt og peber, som du ønsker det. Olie gemmes og bruges til stegning.
Du skal røre farsen sammen til den er sammenhængende og kan formes til frikadeller med en ske.
Lad olie blive varm på en stor pande ved god varme. Eller steg frikadellerne i flere portioner på en mindre pande.
Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når de første frikadeller kommes på panden.
Brun dem 2 minutter på hver side, skru ned til middel varme og steg dem ca. 4 minutter på hver side.
De skal være brune og gennemstegte. Skær fx én over og check, om den er gennemstegt.
Tips
- Hvis farsen er rørt for lidt, er den for løs og falder fra hinanden, og er den rørt meget fast, fx hvis man bruger maskine og rører for længe, så bliver frikadellerne som ”kanonkugler”
- Stil rørt fars i køleskabet, hvis du ikke er klar til at stege frikadellerne med det samme
- Man kan også bruge halvt grise- og halvt oksekød til farsen
- Farsen kan krydres med hvidløg, rosmarin, timian, muskatnød eller hvad du har lyst til - det er kun fantasien, der sætter grænser
- Retten kan laves med hakket kød med en lavere eller højere fedtprocent, hvilket selvfølgelig vil give en mere mager eller fed frikadelle. Dog optager den magre frikadelle lidt fedt fra panden, mens den fede afsmelter fedt på panden
- Når du steger en portion frikadeller, kan dem, du ikke spiser straks, gemmes i køleskabet et par dage eller fryses ned i en fryseegnet plastpose til senere brug