Thaisalat med gris og grønt

(2 vurderinger) Min vurdering: 0

Thaisalat med gris og grønt

  • 25 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 250 g ANTONIUS® hakket kød fra gris, ca. 10 % fedt
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 tsk. olie
  • 2-3 spsk. sød chilisauce
  • 1 knivspids tørret, knust chili
  • 2 lime, 3-4 spsk. limesaft
  • 2-3 spsk. sojasauce eller fiskesovs
  • Evt. 1 tsk. sukker
  • 100 g ærter, frosne
  • 1 hjertesalat eller anden sprød salat
  • Evt. purløg eller korianderblade
TILBEHØR
  • 2 dl ris, jasmin- eller basmatiris
Print opskrift

Fremgangsmåde

Kog ris efter anvisningen på emballagen.

Pil og hak hvidløg fint.

Opvarm olie i en wok, sauterpande eller stor pande og steg hvidløg et øjeblik heri. De må ikke blive mørke, for så er de bitre. Tilsæt kød, vend jævnligt til det har skiftet farve. Lad det stege ca. 3 minutter, tilsæt chilisauce og tørret chili. Tilsæt og smag til med limesaft, sojasauce og evt. sukker. Lad kødet stege yderligere 2 minutter. Kom kødet på en tallerken og stil det til side.

Hæld kogende vand over ærterne eller kog dem et par minutter. Kom dem i en si og hæld koldt vand over.

Skyl salaten og skær den i strimler. Vend kød og ærter i salaten.

Pynt med skyllet, hakket purløg og evt. med limebåde, hvis der er lime tilovers.


Tips

- Retten kan også spises kold. Lav retten til to dage, evt. til madpakken næste dag. Stil straks den portion, som skal gemmes, i køleskabet. 

- Kødmængden kan varieres efter lyst og pris.

- Retten kan laves med hakket kød med en lavere eller højere fedtprocent, hvilket selvfølgelig vil give en mere mager eller fed ret.

- Salaten kan også laves med andre grøntsager, fx gulerødder, spidskål eller bønner.

- Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.

Produkter fra ANTONIUS®

Inspiration

Medisterpølse med brændt kål og surdejsbrød

Ribbenssteg i fuldkornsburger

med syltede grøntsager og tahin dressing

Nudler med gris

i soya, svampe, porrer og broccoli asparges